Aleksanders erobringer og makt

1

Og det skjedde, etter at Aleksander, sønn av Filip, makedoneren, som kom fra landet Chettiim, hadde slått Darius, kongen av perserne og mederne, at han regjerte i stedet for ham, som den første over Hellas.

And it happened, after that Alexander son of Philip, the Macedonian, who came out of the land of Chettiim, had smitten Darius king of the Persians and Medes, that he reigned in his stead, the first over Greece,

2

Han førte mange kriger, erobret mange sterke festninger og drepte jordens konger.

And made many wars, and won many strong holds, and slew the kings of the earth,

3

Han dro til verdens ender og tok bytte fra mange nasjoner, slik at jorden var stille for ham; derfor ble han opphøyd, og hans hjerte ble stolt.

And went through to the ends of the earth, and took spoils of many nations, insomuch that the earth was quiet before him; whereupon he was exalted and his heart was lifted up.

4

Han samlet en mektig og sterk hær og hersket over land, nasjoner og konger, som ble hans tributær.

And he gathered a mighty strong host and ruled over countries, and nations, and kings, who became tributaries unto him.

Aleksanders død og rikets inndeling

5

Etter dette ble han syk og skjønte at han skulle dø.

And after these things he fell sick, and perceived that he should die.

6

Derfor kalte han sine tjenere, de som var ærefulle, og som hadde vokst opp med ham fra ung alder, og delte sitt rike blant dem, mens han ennå var i live.

Wherefore he called his servants, such as were honourable, and had been brought up with him from his youth, and parted his kingdom among them, while he was yet alive.

7

Så regjerte Aleksander tolv år, og så døde han.

So Alexander reigned twelves years, and then died.

8

Og hans tjenere hersket hver i sitt sted.

And his servants bare rule every one in his place.

Maktkamp og ondskapen som vokser

9

Etter hans død satte de alle kroner på seg selv; slik gjorde også deres sønner etter dem i mange år, og ondskapen ble mangfoldig på jorden.

And after his death they all put crowns upon themselves; so did their sons after them many years: and evils were multiplied in the earth.

10

Og det vokste frem en ond rot, Antiochus med tilnavnet Epifan, sønn av kong Antiochus, som hadde vært gissel i Roma, og han regjerte i det hundrede og trettisjuende året av det greske riket.

And there came out of them a wicked root Antiochus surnamed Epiphanes, son of Antiochus the king, who had been an hostage at Rome, and he reigned in the hundred and thirty and seventh year of the kingdom of the Greeks.

Israels frafall og avtaler med hedningene

11

I de dager gikk onde menn ut fra Israel som overtalte mange og sa: La oss gå og slutte en pakt med hedningene rundt oss, for siden vi forlot dem, har vi hatt mye sorg.

In those days went there out of Israel wicked men, who persuaded many, saying, Let us go and make a covenant with the heathen that are round about us: for since we departed from them we have had much sorrow.

12

Dette forslaget gledet dem.

So this device pleased them well.

13

Visse folk var så ivrige i dette at de gikk til kongen, som ga dem tillatelse til å følge hedningenes lover.

Then certain of the people were so forward herein, that they went to the king, who gave them licence to do after the ordinances of the heathen:

14

Derfor bygde de et treningssted i Jerusalem i samsvar med hedningens skikker.

Whereupon they built a place of exercise at Jerusalem according to the customs of the heathen:

15

De lot seg bli uomskåret, forlot den hellige pakten og sluttet seg til hedningene og solgte seg selv til å gjøre ondskap.

And made themselves uncircumcised, and forsook the holy covenant, and joined themselves to the heathen, and were sold to do mischief.

Antiochus' kriger og plyndring

16

Da riket ble etablert foran Antiochus, tenkte han å herske over Egypt for å ha herredømme over to riker.

Now when the kingdom was established before Antiochus, he thought to reign over Egypt that he might have the dominion of two realms.

17

Derfor dro han inn i Egypt med en stor mengde, med vogner, elefanter, ryttere og en stor flåte.

Wherefore he entered into Egypt with a great multitude, with chariots, and elephants, and horsemen, and a great navy,

18

Han førte krig mot Ptolemaios, kongen av Egypt; men Ptolemaios ble redd for ham og flyktet, og mange ble slått ihjel.

And made war against Ptolemee king of Egypt: but Ptolemee was afraid of him, and fled; and many were wounded to death.

19

Dermed tok de de sterke byene i Egypt og han tok byttet fra dem.

Thus they got the strong cities in the land of Egypt and he took the spoils thereof.

20

Etter at Antiochus hadde slått Egypt, vendte han tilbake i det hundrede og fjortitredje året, og dro opp mot Israel og Jerusalem med en stor mengde.

And after that Antiochus had smitten Egypt, he returned again in the hundred forty and third year, and went up against Israel and Jerusalem with a great multitude,

21

Han gikk stolt inn i helligdommen og tok bort det gylne alteret, lysestaken og alle dens kar.

And entered proudly into the sanctuary, and took away the golden altar, and the candlestick of light, and all the vessels thereof,

22

Og skuebrødsbordet, hellekarene, de gyldne skålene og røkelseskarene, forhenget, kronen og de gyldne utsmykningene foran templet, alt dette rev han bort.

And the table of the shewbread, and the pouring vessels, and the vials. and the censers of gold, and the veil, and the crown, and the golden ornaments that were before the temple, all which he pulled off.

23

Han tok også sølvet, gullet og de kostbare karene, og tok de skjulte skattene som han fant.

He took also the silver and the gold, and the precious vessels: also he took the hidden treasures which he found.

24

Og når han hadde tatt alt, dro han til sitt eget land etter å ha gjort stor massakre og talt meget stolte ord.

And when he had taken all away, he went into his own land, having made a great massacre, and spoken very proudly.

Sorg og forvirring i Israel

25

Så det var stor sorg i Israel, på hvert sted de var.

Therefore there was a great mourning in Israel, in every place where they were;

26

Slik at fyrster og eldre sørget, unge kvinner og unge menn ble svake, og de vakre kvinnene ble forandret.

So that the princes and elders mourned, the virgins and young men were made feeble, and the beauty of women was changed.

27

Enhver brudgom begynte å klage, og hun som satt i brudekammeret var tung til sinns.

Every bridegroom took up lamentation, and she that sat in the marriage chamber was in heaviness,

28

Landet ble også beveget for innbyggerne, og hele Jakobs hus var dekket med forvirring.

The land also was moved for the inhabitants thereof, and all the house of Jacob was covered with confusion.

Jerusalem under angrep og vanhelligelse

29

Og etter to hele år sendte kongen sin hovedskatteinnkrever til byene i Juda, som kom til Jerusalem med en stor mengde.

And after two years fully expired the king sent his chief collector of tribute unto the cities of Juda, who came unto Jerusalem with a great multitude,

30

Han talte vennlige ord til dem, men alt var bedrageri, for når de stolte på ham, falt han plutselig over byen og slo den hardt og ødela mye folk i Israel.

And spake peaceable words unto them, but all was deceit: for when they had given him credence, he fell suddenly upon the city, and smote it very sore, and destroyed much people of Israel.

31

Og når han hadde tatt byttet fra byen, satte han den i brann og rev ned husene og murene på alle kanter.

And when he had taken the spoils of the city, he set it on fire, and pulled down the houses and walls thereof on every side.

32

Men kvinnene og barna tok de til fange, og de ranet buskapen.

But the women and children took they captive, and possessed the cattle.

33

Deretter bygde de Davids by med en stor og sterk mur og med mektige tårn, og gjorde den til en sterk festning for seg.

Then builded they the city of David with a great and strong wall, and with mighty towers, and made it a strong hold for them.

34

Og de satte der en syndig nasjon, onde mennesker, og rustet seg mot den.

And they put therein a sinful nation, wicked men, and fortified themselves therein.

35

De fyllte den også med våpen og proviant, og når de hadde samlet byttet fra Jerusalem, la de det opp der, og så ble det en verkebyll.

They stored it also with armour and victuals, and when they had gathered together the spoils of Jerusalem, they laid them up there, and so they became a sore snare:

36

For det ble et sted for å ligge i bakhold mot helligdommen, og en ond motstander mot Israel.

For it was a place to lie in wait against the sanctuary, and an evil adversary to Israel.

37

Slik utøste de uskyldig blod på alle sider av helligdommen og vanhelliget den.

Thus they shed innocent blood on every side of the sanctuary, and defiled it:

38

Slik at Jerusalems innbyggere flyktet på grunn av dem, hvorpå byen ble en bolig for fremmede, og ble fremmed for de som var født der, og hennes egne barn forlot henne.

Insomuch that the inhabitants of Jerusalem fled because of them: whereupon the city was made an habitation of strangers, and became strange to those that were born in her; and her own children left her.

39

Hennes helligdom ble liggende øde som en ørken, festene ble forvandlet til sorg, sabbatene til skam og hennes ære til forakt.

Her sanctuary was laid waste like a wilderness, her feasts were turned into mourning, her sabbaths into reproach her honour into contempt.

Antiochus' religiøse forfølgelse

40

Som hennes ære hadde vært, slik økte hennes skam, og hennes fremragende ble forvandlet til klage.

As had been her glory, so was her dishonour increased, and her excellency was turned into mourning.

41

Kongen Antiochus skrev også til hele sitt rike at alle skulle være ett folk.

Moreover king Antiochus wrote to his whole kingdom, that all should be one people,

42

Og hver person skulle forlate sine lover; så alle hedningene samtykket i kongens befaling.

And every one should leave his laws: so all the heathen agreed according to the commandment of the king.

43

Ja, mange av israelittene samtykket også i hans religion, ofret til avgudene og vanhelliget sabbaten.

Yea, many also of the Israelites consented to his religion, and sacrificed unto idols, and profaned the sabbath.

44

For kongen hadde sendt brev med budbringere til Jerusalem og byene i Juda om at de skulle følge landets fremmede lover.

For the king had sent letters by messengers unto Jerusalem and the cities of Juda that they should follow the strange laws of the land,

45

Og forby brennoffer, ofre og drikkoffer i templet, og at de skulle vanhellige sabbatene og festdagene.

And forbid burnt offerings, and sacrifice, and drink offerings, in the temple; and that they should profane the sabbaths and festival days:

46

Og forurense helligdommen og det hellige folket.

And pollute the sanctuary and holy people:

47

Satt opp altere, lunder og kapeller for avguder, ofret svinekjøtt og urene dyr.

Set up altars, and groves, and chapels of idols, and sacrifice swine's flesh, and unclean beasts:

48

Slik at de skulle la barna være uomskåret, og gjøre deres sjeler avskyelige med all slags urenhet og vanhelligelse.

That they should also leave their children uncircumcised, and make their souls abominable with all manner of uncleanness and profanation:

49

Slik at de kunne glemme loven og endre alle forskriftene.

To the end they might forget the law, and change all the ordinances.

50

Og de som ikke gjorde i henhold til kongens befaling, sa han, skulle dø.

And whosoever would not do according to the commandment of the king, he said, he should die.

Undertrykkelse og forbud mot loven

51

På samme måte skrev han til hele sitt rike, og utnevnte oppsynsmenn over alt folket, med befaling til byene i Juda om å ofre, by for by.

In the selfsame manner wrote he to his whole kingdom, and appointed overseers over all the people, commanding the cities of Juda to sacrifice, city by city.

52

Da ble mange av folket samlet til dem, nemlig alle som forlot loven; og slik begikk de ondskap i landet.

Then many of the people were gathered unto them, to wit every one that forsook the law; and so they committed evils in the land;

53

Og drev israelittene til skjulte steder, hvor som helst de kunne flykte for å få hjelp.

And drove the Israelites into secret places, even wheresoever they could flee for succour.

54

Nå, på den femtende dagen i måneden Kislev, i det hundreførtifemte året, satte de opp ødeleggelsens styggedom på alteret og bygde avgudsaltere i byene i Juda på alle sider.

Now the fifteenth day of the month Casleu, in the hundred forty and fifth year, they set up the abomination of desolation upon the altar, and builded idol altars throughout the cities of Juda on every side;

55

Og brente røkelse ved dørene til husene sine og i gatene.

And burnt incense at the doors of their houses, and in the streets.

56

Og når de hadde revet i stykker lovens bøker som de fant, brente de dem med ild.

And when they had rent in pieces the books of the law which they found, they burnt them with fire.

57

Og den som ble funnet med noen av testamentets bøker, eller som fulgte loven, var kongens befaling om at de skulle drepe ham.

And whosoever was found with any the book of the testament, or if any committed to the law, the king's commandment was, that they should put him to death.

58

Slik gjorde de med sin autoritet mot israelittene hver måned, så mange som ble funnet i byene.

Thus did they by their authority unto the Israelites every month, to as many as were found in the cities.

Martyriet for troens skyld

59

Nå, på den femogtyvende dagen i måneden, ofret de på avgudsalteret, som var på Guds alter.

Now the five and twentieth day of the month they did sacrifice upon the idol altar, which was upon the altar of God.

60

På denne tiden henrettet de visse kvinner som hadde latt barna sine bli omskåret i henhold til befalingene.

At which time according to the commandment they put to death certain women, that had caused their children to be circumcised.

61

Og de hengte spedbarnene rundt halsene deres, ranet husene deres og drepte dem som hadde omskåret dem.

And they hanged the infants about their necks, and rifled their houses, and slew them that had circumcised them.

62

Likevel var mange i Israel fullt bestemt og forankret i seg selv på å ikke spise noen uren ting.

Howbeit many in Israel were fully resolved and confirmed in themselves not to eat any unclean thing.

63

Derfor heller å dø enn å bli skitne av mat, og at de ikke skulle vanhellige den hellige pakten: så døde de.

Wherefore the rather to die, that they might not be defiled with meats, and that they might not profane the holy covenant: so then they died.

64

Og det var meget stor vrede over Israel.

And there was very great wrath upon Israel.